Kombinationsjagt

KOMBINÉR TO ELLER FLERE JAGTER

På Lindenborg Gods hjælper vi med at skræddersy unikke oplevelser. Derfor giver vi dig mulighed for at kombinere jagter, der både foregår i Rold Skov og omkring Lindenborg Slot.

Forslag til jagter

Du kan eksempelvis tage på en to-dages jagt bestående af en dagjagt på fasaner ved Lindenborg Slot og en trykjagt på råvildt eller kronvildt. Du kan også vælge at tage med på bukkejagt og kombinere dette med fiskeri efter havørreder i Lindenborg Å.

Kombinationsmulighederne er mange. Kontakt Skytte Nils G. Jørgensen så du kan få en oplevelse tilpasset netop dine ønsker.

Overnatning

Der kan arrangeres overnatning m.v. i Forvalterboligen. Skal det være mere eksklusivt, er det muligt at leje Lindenborg Slot.